Sådan vurderer vi din andelsbolig
Her kan du læse, hvordan vi vurderer din andelsbolig
En vurdering omfatter alene de forbedringer, som sælger oplyser at have foretaget og kan dokumentere i form af regninger, kvitteringer, tidligere opgørelser og vurderinger over eventuelle fejl, mangler samt løsøre. Sælger er ansvarlig for alle oplysninger.
Ved manglende dokumentation for forbedringer, fastsættes værdien af forbedringen efter vurderingsmandens bedste skøn og overbevisning.
Vurderingen udføres visuelt. Der bliver ikke foretaget hultagning ved skjulte konstruktioner og installationer. Ansvaret for fejl og mangler samt lovligheden påhviler alene andelshaver.
Vurderingen omfatter kun løsøre i form af hårde hvidevare og garderobeskabe mv. Vurderingen omfatter ikke løsøre i form af møbler, stole, sofaer, spiseborde, lamper mv.
Vurderingen bliver udført i overensstemmelse med lov om andelsboliger § 5, stk. 13 og stk. 14.
Se evt. mere om bekendtgørelse af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber på: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=27362
ABF – Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation - Læs mere på: www.abf-rep.dk
Vurderingen bliver udført i overensstemmelse med lov om andelsboliger § 5 (se link til lovgrundlag) samt ABFs vejledninger. Forbedringsværdierne bliver afskrevet efter ABFs nedskrivningskurver.